Aktiviteter

Bliv klædt på af BFE året rundt

- CES i Las Vegas – BFE’s pressemøde 2012: Formanden for Digital- og Teknikudvalget i BFE, Gert Svendsen, taler. (Foto: Erling Madsen).
BFE sørger året rundt på forskellig vis for at klæde medlemmerne og deres medarbejdere godt på, ligesom pressen også er en vigtig målgruppe. Det er også meget højt prioriteret at sørge for en god dialog med branchens mange andre aktører: Politikere, embedsmænd, detailhandel, brancheforeninger etc.
2 vigtige, årlige møder er:
BFE’s Salgs-, Service & Support-Seminar, hvor serviceværksteder, leverandører, distributører, installatører og forhandlere af forbrugerelektronik mødes. Normalt i maj, hvor de sætter fokus på alle de aspekter, der indgår, for at kunderne skal være tilfredse – både med købet og den efterfølgende service.
BFE’s Mediekonference er stedet, hvor branchen, presse, embedsmænd og politikere får fingeren på pulsen og styr på, hvor udviklingen er på vej hen. I en digital verden, hvor der hele tiden dukker nye muligheder op og sker ændringer i værdikæden er Mediekonferencen et rigtig godt sted at blive ajourført.
På de 2 store forbrugerelektronikudstillinger – CES i Las Vegas, USA, i januar og IFA i Berlin, Tyskland, omkring 1. september – er BFE også repræsenteret. Der arrangeres begge steder en rejse for presse og branche, ligesom BFE begge steder holder et pressemøde. På IFA suppleres det med en fællesnordisk pressemøde, som brancheorganisationerne står bag.
BFE dækker også de 2 udstillinger med reportager her på hjemmesiden og via nyhedsbrevet DIGImail.
Studieture er også på repertoiret, når der er interesse for at se, hvordan andre lande griber en ting an. Her deltager typisk branchen, politikere og embedsmænd.
2. juli 2012 Erling Madsen








