Effektmåling - en svær disciplin
"Hvor mange watt er den på?" Sådan spørger mange, når de køber forstærker, de fleste har svært ved at forholde sig til de oplyste tal.
Det kan godt virke som en jungle mht. valg af stereoanlæg ud fra watt, selvom det er angivelse af kræfterne i et anlæg.
Kvantitet og kvalitet
Ligesom en bil er mere end hestekræfter, er en forstærker mere end watt.
Når man vælger bil, går du vel ikke alene efter den model, som giver flest hestekræfter for de færreste kroner. Det betyder vel også noget, hvordan bilen ligger på vejen, om der er plads nok i den, om den holder sin værdi, osv.
DIN-norm - og min norm
Problemet med opgivelse af udgangseffekt er, at watt kan måles på så mange forskellige måder, at enhver forstærker - groft sagt - kan pustes op til enhver ønskelig udgangseffekt.
Hellere for stor end for lille
Som tommelfinger-regel bør en forstærkers udgangseffekt (i 8 ohm og fra 20 Hz til 20.000 Hz) være mindst 10 gange så høj som højttalernes driftseffekt - den effekt, der får en højttaler til at afgive et vist, standardiseret lydtryk.
Da HiFi højttalere typisk har en driftseffekt på 3 - 5 W, skal en forstærker til brug i et rum på op til 20 - 30 kvadratmeter altså ikke være på mindre end 2 x 30 watt.
Krævende entusiaster uden naboproblemer vælger ofte en forstærker på 20 gange højttalernes driftseffekt. Så er de altid sikre på at have "luft" til kortvarige spidser eller transienter i musikken.
Så længe man aldrig skruer så højt op for forstærkeren, at musikken lyder grimt, er der ingen risiko ved at bruge en forstærker, der er "for stor" i forhold til højttalernes belastningsevne.
Tværtimod viser erfaringen, at langt de fleste højttalere bliver aflivet af små forstærkere. Små forstærkere bliver nemlig lettere overbelastet end store, og når det sker - også ganske kortvarigt, sendes forvrængningen direkte ind i den lille diskanthøjttaler, som slet ikke kan tåle denne ekstra belastning. Derfor vågner mange efter en fest og tror, at deres ører har taget skade, fordi de ikke kan høre diskanten dagen derpå.
Når de f.eks. får at vide, at en kvalitetsforstærker til knap 5.500 kr. kan yde 2 x 100 W, undrer nogle kunder sig.
"Det kan da ikke være rimeligt", mener nogle, "at forhandleren skal have så meget bare for en forstærker, når de har set annoncerer med et komplet anlæg med forstærker, dvd, tuner og kæmpehøjttalere til samme pris - og så på 240 W!
Nej, det ville selvfølgelig ikke være rimeligt. Hvis der vel at mærke var tale om den samme klasse udstyr og den samme slags watt. Men sådan er det bare ikke.
En forstærker kan være opgivet på mange måder når man taler om udgangseffekt. I dette pdf dokument er det den samme forstærker der er opgivet efter vidt forskellige målemetoder.
Vi kan se, at en forstærker på 30 W DIN kan noget mere blot ved lidt andre målemetoder. Bemærk også den skrappe amerikanske FTC norm som er defineret i samarbejde med det amerikanske svar på forbrugerstyrelsen
Husk : RMS er ingen norm, men udtrykker vekselstrøms effektivværdi overfor jævnstrøm. RMS udtrykker altså, at der ikke er tale om spidsværdi som i andre opgivelser, men spørgsmålet er blot hvor længe har man målt( mS, sek, minutter eller vedvarende) og ved hvilken forvrængning. Oftest måles ved 10% forvrængning, men det åbne spørgsmål er naturligvis om alle kanaler har været belastet under målingen ?
Mere seriøst forstærkerudstyr måles ved langt lavere forvrængning f.eks. 0,7% ved DIN normen med 8 ohms belastning.
Husk : Effektangivelsen fortæller intet om lydkvalitet, og husk også, at ønsker man at spille dobbelt så højt kræver det 10 db større lydtryk som så igen kræver 10 x så stor effekt
Der findes forskellige målemetoder, der alle udtrykkes i Watt og derfor kan det være svært at sammenligne. Det er muligt at sammenligne udstyr opgivet ved samme målemetode og ellers tjener ovennævnte skema til et fingerpeg til sammenligning.
Et godt måleinstrument er dit eget øre, som kan vurdere kvaliteten og kvantiteten af den type musik du nyder.
