Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

SATELLIT-BASERET TV

Tv modtagelse via satellit

Tv modtagelse via satellit kræver en parabolantenne og en receiver, der enten kan være analog eller digital. Der er idag ganske få analoge tv-programmer tilbage og de vil givetvis blive digitale indenfor de nærmeste år. Der er mange ukodede digitale tv-programmer på satellitpositioner som f.eks. 13 og 19 øst, men de dansksprogede er kodede og ligger på 1 vest og 5 øst.

Der skelnes mellem frie kanaler og kodede, hvilket betyder at man skal bruge en receiver med indbygget afkodningssystem og et smartcard fra en programudbyder for at afkode kanalen. Udviklingen går i retning af sikre kodningssystemer der er indbygget i receiveren og beregnet til en programudbyder som f.eks. Viasat eller Canal Digital. Det betyder i praksis, at man skal bruge et smartcard fra en udbyder for at se en programpakke, og at receiveren skal være godkendt af den respektive udbyder for, at man som forbruger kan være sikker på at modtage alle programmer og tjenester.

De mest benyttede kodningssystemer i Danmark er NDS VideoGuard som Viasat bruger og Conax, som Canal Digital bruger - det er derfor en forudsætning for at modtage de digitale tv-programmer, at ens receiver har en af disse to kodningssystemer indbygget.

Der er forskellige forbud og restriktioner i kommuner og boligforeninger, men det er tilladt at opsætte en parabolantenne under forudsætning af, at de ønskede programmer ikke er mulige at modtage på anden vis.

Fordelene ved digital tv modtagelse er først og fremmest en bedre billed- og lydkvalitet, et stort udbud af tv-/radioprogrammer samt mulighed for pay per view (PPV), elektronisk programguide (EPG) og evt. harddisk til at optage tv-programmer.

Med satelitbaseret fjernsyn bliver det muligt at se film i ægte 16:9 format samt med Dolby Digital 5.1 lyd, hvilket betyder at forudsætningerne for hjemmebioen bliver optimale.

Digitale satellitreceivere
Der findes receivere, der er enkle zapperbokse (modtager) med mulighed for at skifte programmer og evt. med indbygget kodningssystem og EPG, og der findes meget avancerede receivere med indbygget harddisk til at optage programmer på, indbygget modem til PPV, kommunikation med mobiltelefoner, lagring af fotos, S-video/RGB kompatibel-video udgang til hjemmebiografen, digital lydudgang for optimal lydkvalitet og AC 3 lydudgang for udnyttelse af surroundsystemer.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i de tv-programmer som man gerne vil have adgang til og derefter vælge receiver efter design og de mere avancerede muligheder, som f.eks. en harddisk-modtager kan give en i form af frihed til at se tv programmerne når det passer ind i ens hverdag.

Fordele med satellitmodtaget tv og radio:

  • Stort udvalg af tv og radio programpakker
  • Knivskarpt billede og lyd
  • Mulighed for at bestille film
  • Mulighed for at selv vælge programpakke
  • Interaktive tjenester

Læs mere om fremtidens digitale muligheder her

I butikkerne kan du få hjælp og vejledning og blive afklaret i forhold til hvilke muligheder, der findes for at dække dit behov - find din lokale forhandler på forhandleroversigten eller indholdsleverandørerne.

Du kan også finde yderligere information om de enkelte leverandører på deres hjemmeside, som findes under leverandører.

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet