Forbruger Detailhandel Branche Presse Kontakt

NAVIGATION

DVD-AFSPILLER

Dvd er slået igennem i hjemmet som det fantastiske underholdningsmedie, det er, og skal man se film i bilen, er det oplagt at vælge dvd hertil. Til lange bilture er det virkelig noget, der kan underholde passagererne - og det gør turen mere tålelig samt får den til at virke kortere.

Film i bilen er selvfølgelig kun for passagerne - chaufføren må vente til bilen holder stille f.eks. på campingpladsen eller i køen til færgen. Der kan benyttes en eller flere skærme (typisk i størrelsen 5-9,5” ), og der findes også systemer med analog og digital surround-sound til bilen - fuldstændig som derhjemme. Film i bilen kan være en meget medrivende oplevelse, da bilen isolerer lyde udefra bedre end hjemmets fire vægge (læs afsnittet om højttalere). Men hvis passagererne skal se film, mens bilen kører, er det ofte en rigtig god ide at benytte hovedtelefoner, så chaufføren ikke generes. Det giver også chaufføren mulighed for at følge med i trafikmeldinger på FM-radioen og navigationsanlægget.

Nogle skærme har integreret dvd-afspiller mens andre kræver tilslutning af en ekstern dvd-afspiller. Valgmulighederne er her store. Der findes alt lige fra de simple dvd-afspillere til de mere avancerede, der udover at afspille dvd film også fungerer som musik afspiller, radio og navigation i bilen.

Print side
Print side
Søg på sitet
Søg på sitet