|
Fladskærme i bilen
For at se dvd-film, tv, og navigation i bilen, skal man selvfølgelig have en form for skærm. Der findes grundlæggende tre typer: - Skærm der kører ud af radioen foran.
- Loftskærm (til bagsædepassagerer).
- Løs skærm til montering forskellige steder.
Der findes skærme i størrelser fra 5" til 9,5", både i det 'gamle' 4:3 format og i det nyere 16:9 (widescreen).
De løse skærme kan f.eks. monteres oven på instrumentbordet – oftest med en form for snap-lås - således at man kan tage skærmen med sig når man forlader bilen, eller indbygges i nakkestøtterne til brug for bagsædepassagererne. Men der er ingen grænser, og nogle folk er meget kreative hvad dette angår. Dog bør man overlade installationen til en professionel installatør eller mekaniker.
På navigation kan man ofte vælge en skærm, der gør det muligt at betjene systemet ved direkte tryk på skærmen. Det kan lette betjeningen betydeligt, og samtidig slipper man for løse fjernbetjeninger.
Ligesom tv i hjemmet kan der være forskel på skærmenes billedkvalitet, og den følger som regel prisen. Man skal være sikker på, at de skærme man vælger rent faktisk kan fungere sammen med ens AV eller navigationssystem.
Læs mere om fremtidens digitale muligheder her
|