Navigationsanlæg
Ved et navigationsanlæg forstås et anlæg, der hjælper brugeren med at finde vej. Navigationsanlæg anvendes ikke alene til biler, fly og både. Der findes desuden specialudførelser til motorcykler, og håndholdte navigations produkter kan også anvendes af både cyklister og fodgængere.
Et navigationsanlæg fungerer sådan, at når brugeren indtaster eller markerer en adresse, kan ruten til målet (destinationen) vises på en skærm eller et display. Undervejs til destinationen kan der gives talte instruktioner som "Hold til venstre", "Bliv i banen", "Drej til højre" osv. via en højttaler, samtidig med at positionen og de nødvendige manøvrer vises på skærmen/displayet.
Rent teknisk fungerer et navigationsanlæg på den måde, at dets position, som er hentet fra GPS satellitter, sammenlignes med et digitalt vejkort, der ligger på cd, dvd, harddisk, hukommelseskort eller en anden form for digital hukommelse.
Når en adresse indtastes eller markeres, beregner anlægget en kombination af veje, der skal benyttes for at komme f.eks. hurtigst, billigst eller smukkest muligt frem til destinationen.
Afhængigt af hukommelsesmediet, dets kapacitet og vejkortets kvalitet, vil man kunne have en mere eller mindre detaljeret vejdækning. Desuden skal nogle systemer have indlæst et nyt kort, hvis man krydser en landegrænse, mens andre systemer kan dække hele Europas vejnet, uden at der skal skiftes medie på noget tidspunkt.
Normalt indeholder det elektroniske vejkort til et navigationsanlæg også en mængde allerede indtastede adresser. Disse adresser kaldes POI (Point of Interest) adresser eller interessepunkter. POI adresser er inddelt i forskellige kategorier, og afhængigt af vejkortets kvalitet og navigationsanlæggets kapacitet, kan der være på europæisk plan være fra nogle hundredtusinde til flere end 6 millioner POI adresser. Således kan brugeren nemt finde hoteller, restauranter, golfbaner, bilværksteder osv. ved at se på kortet eller at søge på navnet eller byen.
Nogle anlæg er desuden forsynet med en TMC modtager. TMC er en særlig tjeneste på FM-radio båndet, som leverer information om trafikken.
Da de første navigationsanlæg kom frem i midten af 1990'erne, var de store, dyre og strømslugende - ligesom de første mobiltelefoner. Derfor var det ikke praktisk muligt at have navigation installeret andre steder end i et køretøj, en båd eller et fly.
Firmaer, der traditionelt har fremstillet autoradioer og anden underholdningselektronik til biler, kan som regel også tilbyde kombinationer af autoradioer og navigationsanlæg, hvor radioens display eller skærm bruges til kortvisning, og instruktionerne kan høres over højttalerne. Et fastmonteret navigationsanlæg kan have den fordel, at det kan kobles til bilens speedometer og kilometertæller, så det ikke mister orienteringen, selv om GPS satellit-signalet forsvinder i kortere tid, f.eks. under kørsel gennem en tunnel eller i områder med høje forhindringer som bygninger eller træer.
Ligesom biltelefoner har udviklet sig til egentlige mobiltelefoner og er blevet folkeeje, findes der i dag et bredt udvalg af navigationsanlæg i lommestørrelse og til priser, som stort set alle kan betale.
I princippet kan et håndholdt navigationsanlæg være lige så ydedygtigt som et fastmonteret system. De stadig bedre skærme og større flash-hukommelser til støt faldende priser betyder, at forskellen i ydeevne mellem fastmonterede og håndholdte navigationsanlæg bliver mindre. Ydermere kan håndholdte navigationsprodukter fås med indbyggede sensorer for bevægelse (acceleration), bevægelsesretning (kompas) og højde over havet (lufttryk). Det betyder, at disse anlæg - ligesom de bedste fastmonterede systemer - kan fungere i kortere tid uden at modtage navigationsdata fra GPS satellitter.
Håndholdte navigationsanlæg har også været handicappet af, at deres indbyggede højttalere ofte har været for svage til klare instruktioner i en støjfyldt bil. Denne begrænsning kan overvindes ved at vælge et anlæg med indbygget (eller tilslutningsmulighed for) FM-sender. Denne FM-sender kan overføre navigationsanlæggets instruktioner trådløst til bilens højttalere via autoradioen.
Det generelle europæiske forbud mod at tale i håndholdt mobiltelefon under kørsel har også gjort det interessant at forsyne både fastmonterede og håndholdte navigationsanlæg med Bluetooth trådløs teknologi. Så kan brugeren kommunikere håndfrit via et headset med øretelefon og mikrofon eller højttalere og mikrofon i bilen.
Multimedie fremhæves stadig hyppigere i forbindelse med forbrugerelektronik og ikke mindst navigationsanlæg. Fastmonterede systemer har normalt disc-drev til cd og/eller dvd, så de også kan bruges til vise film og/eller fotos. Mange håndholdte navigationsanlæg kan tilsvarende bruges som bærbare gengivere for musik, video og fotos. Der kan også være mulighed for trådløst at overføre lyd i stereo eller mono til en autoradio eller andet udstyr med Bluetooth.
