|
Omkring år 2000 dukkede dvd-optageren op – en naturlig afløser for vhs-optageren (videobåndoptageren). Naturlig, fordi dvd-skiven er kommet til, og fordelene er mange, når man sammenligner dvd med vhs:
Dvd-skiven bliver ikke slidt af brug. Den fylder væsentlig mindre. Dvd-optageren finder selv ledig plads – du skal ikke spole frem og tilbage på båndet. Indeksbilleder med fakta giver en hurtig oversigt over, hvad der findes på dvd-skiven. Kvaliteten - og dermed hvor meget, der kan være på en dvd-skive – kan varieres fra optagelse til optagelse.
Vælges den højeste kvalitet til optagelser – eller benyttes originale spillefilm – vil du få høj kvalitet på tv-skærmen.
Via scart-stikket kan videobåndoptageren og dvd-optageren forbindes, og på den måde er det muligt at overføre indholdet på dine videooptagelser til dvd-skiver, så du har fuld glæde af ”det gamle format”. Købevideoer har for de fleste en kopibeskyttelse der spærrer for kopiering.
Du kan også få dvd-optagere, som automatisk registrerer optagelserne, så du på din tv-skærm hurtigt får et overblik over, hvilken dvd-skive, du skal finde eksempelvis fodboldlandskampen eller de digitale videooptagelser fra ferien.
Den digitale dvd-optager har også den fordel, at det i mange tilfælde er muligt at opdatere softwaren via Internettet.
Den nyeste generation af dvd-optagere rummer også en harddisk, og nogle modeller tillige en buffer: Bufferen kan automatisk optage de seneste timer fra en valgt kanal, så du altid er helgarderet.
Vælger du at optage med det samme eller via timeren, kan du gemme tv-programmet på harddisken. Fordelene er, at du samtidig kan se et andet program eller eksempelvis en film på en dvd-skive. Du kan også begynde at se en optagelse før programmet er færdigt, mens dvd-optageren fortsætter med at optage. Vælger du bagefter at gemme optagelsen fra harddisken, overføres den hurtigt til en dvd-skive. Læs om de forskellig dvd formater
Læs mere om fremtidens digitale muligheder her I butikkerne kan du få hjælp og vejledning og blive afklaret i forhold til hvilke muligheder, der findes for at dække dit behov - find din lokale forhandler på forhandleroversigten eller indholdsleverandørerne.
Du kan også finde yderligere information om de enkelte leverandører på deres hjemmeside, som findes under leverandører.
|